Visby
Fra Visby.
Visby
Licens: CC BY NC SA 3.0

Gotland.

.

Gotland. Kalksøjler opstået ved, at havet har borteroderet blødere dele, findes der mange af på øen.

.

Gotland er en svensk ø i Østersøen, 125 km lang i retningen nord-syd og ca. 50 km bred. Nær Gotland findes enkelte mindre øer og ved nordspidsen en større, Fårö. Gotland er i alt 3140 km2 og har 61.000 indbyggere (2022). Området udgør et eget len, Gotlands län.

Gotland er overvejende opbygget af kalk og mergel, som i forskellig grad har modstået blandet andet havets påvirkning. Kyststrækningerne fremstår derfor meget varieret og mange steder ses erosionsfænomener som grotter og strandpiller. Strandvoldenes placering fortæller om regionale variationer i landhævningen efter istiden.

På grund af beliggenheden i Østersøen og i læ af det svenske fastland er Gotlands årstider forskudt i forhold til det øvrige Sverige. Nedbøren er ringe; sammen med den kalkrige undergrund og det flade landskab bevirker det, at øen ikke har større vandløb. De fleste steder er den kalkrige undergrund dækket af et tyndt lag morænejord, men visse områder er blottet i de såkaldte alvar, som også kendes fra Öland. Denne varierede overflade betyder blandt andet sammen med udbredelse og regulering af skovene samt erhvervsmæssig udnyttelse af moserne, at Gotland har en særdeles artsrig flora med blandt andet relikter fra tidligere klimaperioder.

Mulighederne for supplerende indtægter fra fiskeri og søfart samt undergrundens særpræg har været medvirkende til, at øen er fattig på egentlige landsbyer. Således er kalkstensområder som Lojsthajd midt på øen uanvendelige til bebyggelse. Ved at dræne og kultivere moser og kær lykkedes det dog i cirka 1900 at fordoble det opdyrkede areal.

I 1800-tallet var produktionen fra de hastigt svindende skove en vigtig indtægtskilde, og i 1700-tallet og 1800-tallet blev kalken brudt til bygningsmaterialer, skulpturer og gravsten, kalkbrænding og cementfremstilling. Derudover spillede industrien kun en beskeden rolle, og rationaliseringer inden for landbruget og stenindustrien medførte efter 2. Verdenskrig en betydelig udvandring. Denne udvikling blev først vendt i begyndelsen af 1960'erne, da teleudstyrskoncernen Ericsson etablerede en virksomhed i hovedbyen Visby. Sammenlignet med Sverige som helhed er øens landbrug dog stadig dominerende og industrien mindre fremtrædende. Der produceres kartofler samt endnu i et vist omfang sukkerroer. Tidligere spillede forsvaret en stor beskæftigelsesmæssig rolle, men denne virksomhed blev endeligt nedlagt i 2005.

Blandt andet Carl von Linnés Öländska och gothländska resan (1745) skabte opmærksomhed omkring Gotland, og fra 1800-tallet voksede antallet af kulturturister på øen. Nutidens turister tiltrækkes især af de vidtstrakte badestrande og en lang række historiske seværdigheder som Visby med dens velbevarede bymur, de mange rigt udsmykkede kirker, Kattlunds middelaldergård med dele fra 1100-tallet og Bunge museum med et af Sveriges største frilandsmuseer. Desuden findes Hesselby veteranjernbane og to bilmuseer. Flyruter til Arlanda, Norrköping og Kalmar samt færgeforbindelser til blandt andet Nynäshamn og Oskarshamn på fastlandet giver gode muligheder for turistfarten.

Som en forsøgsordning har Region Gotland siden 1997 fået øget ansvar for tidligere centralt styrede opgaver, blandt andet trafikplanlægning. Det er idéen at styrke lokaldemokratiet og effektivisere administrationen. Tilsvarende forsøg gælder Kalmar, Skåne og Västra Götaland län.

Geologi

Gotlands vestkyst
Bjergartenes lagrækker har et svagt fald mod øst. På vestkysten har derfor erosionen stedvis dannet stejle klipper, mens østkysten er fladere.
Gotlands vestkyst
Licens: CC BY SA 3.0

De synlige dele af Gotlands undergrund består af mergel, kalksten og sandsten fra Silur (439-409 mio. år før nu). Aflejringerne, der hviler på ældre lag fra Ordovicium og Kambrium, er kendt for deres store rigdom af fossiler. I Silur lå Gotland lige syd for ækvator, og sedimenterne blev afsat i et lavvandet tropisk hav. Mange steder har havsvampe og koraller opbygget store rev. Ud over koraller og havsvampe er brachiopoder, bryozoer, søliljer, trilobitter, muslinger og snegle meget almindelige, men man har fx også fundet blæksprutter, havskorpioner og kæbeløse fisk.

Historie

Visby ringmur
Visbys mægtige ringmur gav bybefolkningen beskyttelse mod omgivelserne.
Visby ringmur
Licens: CC BY SA 3.0

Gotland var beboet allerede før 5000 f.v.t., og talrige fund fra sten- og bronzealder vidner om en rig kultur med internationale kontakter. Øens blomstringstid faldt dog i perioden fra yngre jernalder til tidlig middelalder, da den skibsbårne fjernhandel tog et opsving. Gotlands handelsbønder udnyttede øens position på de øst-vest-gående skibsruter i Østersøen og engagerede sig i transithandelen, især til det russiske område. Resultatet blev velstand og kulturel blomstring. Fra jernalderen er de mest fremtrædende monumenter de store tilflugtsborge samt de rigt udsmykkede billedsten, der var i brug omkring 350-1050. Vikingetidens rigdom afspejles i mange fund af skatte, der er blevet nedgravet ved de enkeltliggende gårde, bugnende med især arabiske sølvmønter. De første århundreder efter kristningen i 1000-tallet blev præget af et rigt kirkebyggeri, men også private stenhuse på landet afspejler landsbygdens velstand. I 1100- og 1200-tallet var øen underlagt Sverige, men med udbredt selvbestemmelse. I slutningen af perioden svækkedes øens økonomiske position, i takt med at handelen på Østersøen kom i hænderne på tyske købmænd. Byen Visby blev en tyskpræget hansestad, hvis store købmandsgårde blev skærmet fra oplandet med en vældig ringmur fra 1200-tallet.

Da den danske kong Valdemar 4. Atterdag i 1361 erobrede øen og massakrerede en bondehær uden for Visbys mure, betød det et symbolsk punktum for øens storhedstid. Den strategiske betydning var stadig stor, og i perioder var den sørøverrede, blandt andet for den afsatte unionskonge Erik 7. af Pommern 1436-1449. Øens århundredlange økonomiske stagnation fortsatte, efter at Danmark måtte afstå Gotland til Sverige i 1645. Gotland var besat af Danmark 1676-1679 under Den Skånske Krig og af Rusland i en kortvarig periode i 1808.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Peter Ole Kvint

"sørøverrede, blandt andet for den afsatte unionskonge Erik 7. af Pommern"
Det er bare en påstand at Erik 7. af Pommern skulle være sørøver. Men det var bedre at beskylde ham for det, end at give en anden hansestad skylden.

svarede Anne Albrecht

Kære Peter Ole Kvint

Tak for din kommentar. Når vi får tilknyttet en fagansvarlig til kategorien, vil vi bede vedkommende tage stilling til, om artiklen skal ændres.

Venlig hilsen Anne Albrecht

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig