Grängesberg
Minedrift har århundredlange traditioner i Grängesberg. Billedet viser miner i Grängesberg ca. 1890.
Af /Tekniska museet.

Grängesberg er en forhenværende jernmineby i den sydlige del af Dalarna med 2200 indbyggere (2020).

Grängesberg malmfelt er det største i Bergslagen og indeholder et antal malmmassiver af vulkansk oprindelse, især med magnetjernsten og jernglans. Brydningen begyndte i 1500-tallet. Under omfattende strukturændringer i slutningen af 1800-tallet fusionerede grubeselskaber i området med jernbaneselskabet, der betjente området; det blev til TGO, Trafik AB Grängesberg-Oxelösund. I de følgende år opnåede TGO en dominerende position i svensk mineindustri, bl.a. ved opkøb af malmfelter i Norrbotten.

I slutningen af 1950'erne overgik de nordlige malmfelter til statsligt eje, og Grängesberggruberne blev gennemgribende moderniseret. I 1970'erne ramtes hele den svenske jern- og stålsektor af en alvorlig krise, og TGO, der i 1971 havde ændret navn til Gränges AB, ophørte som selvstændigt selskab. Værdierne indgik i SSAB (Svensk Stål AB) samt Elektrolux, der videreførte de mere lønsomme aktiviteter, bl.a. med aluminium i Sundsvall og Finspång. Malmbrydningen i Grängesberg ophørte endegyldigt i 1989; allerede to år før havde man intensiveret den vanskelige kamp for at få nye arbejdspladser til byen, men mange af indbyggerne er henvist til at pendle, især til Ludvika. Byens dominerende virksomhed er i dag Spendrups Bryggeri AB.

To af byens gader rummer en række velbevarede minearbejderhuse fra 1890'erne. På lokomotivmuseet findes bl.a. verdens eneste funktionsduelige dampturbinelokomotiv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig