Närke, (1165-81 Neeric, 1200-t. Nerchia, af omstridt opr.) er et landskab i Mellemsverige, som bl.a. omfatter Närkesletten mellem søerne Vänern og Hjälmaren; 4884 km2 med 223.000 indbyggere (2022).

Faktaboks

Etymologi

Navnet kendes 1165-81 som Neeric og i 1200-tallet som Nerchia, af omstridt oprindelse.

Grundfjeldet, der mange steder ligger fremme i dagen, består især af åregnejs med islæt af malme og marmor. Dertil kommer yngre granitter og diabasgange. Forskydninger langs brudlinjer har opdelt området i fire hver for sig gennembrudte grundfjeldsplateauer: Kilsbergen (op til 298 m) mod nordvest, de sydlige skovområder Tiveden og Tylö skog samt det vestlige skovområde. Herimellem ligger den opdyrkede og tætbefolkede Närkesletten, der ved Hjälmaren ligger i ca. 20 m højde. Den er en del af det tidligere Mellemsvenske Sund.

Istiden efterlod moræner, bl.a. langstrakte drumlins og rullestensåse, landskabsformer, der var attraktive for beboelsen på sletten.

På de højereliggende områder muliggjorde kombinationen af malm, skov og vandkraft tidligt en jernudvinding, mens slettelandet prægedes af kvægavl, idet den lerede, fugtige jordbund ikke egnede sig til kornavl. Kvægavlen blev i 1800-tallet basis for garverier og skomageri i form af skofabrikation i Kumla og handelscentret Örebro. I 1800-tallet øgedes landbrugsarealet bl.a. ved sænkning af vandstanden. Tidligere søbunde blev til enge, bl.a. ved gravningen af Kvismare kanal til Hjälmaren. Industri og handel blev fremmet ved anlægget af Hjälmare kanal og ved jernbanens fremkomst i 1850'erne. I skovområderne sygnede arbejdet med malmen efterhånden hen, og vægten blev lagt på skovbrug. Nu om dage er maskinindustrien det bærende erhverv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig