Silvervägen, hovedvej i Nordsverige, der forbinder Skellefteå med Saltdalsfjorden i Norge via Boliden, Arvidsjaur og Arjeplog. Ad denne vej transporterede man allerede i 1600-t. sølv fra gruber ved den norske grænse til Bottenviken. Den moderne vej blev indviet i 1974 og fungerer bl.a. som turistrute gennem de nordsvenske skove.