Sjuhäradsbygden, regionen 'de syv herreder' omkring Borås i Sydsverige. Området fik tidligt erhvervsgeografiske særtræk, idet bønderne supplerede deres magre landbrug med simpel vareproduktion, som omsattes under privilegerede forhold ved gårdfarihandel over hele Sverige. Hjemmevirksomheden, efterhånden især af tekstilvarer, udvikledes via forlagsproduktion til egl. fabriksdrift, der med mekaniseringen koncentreredes til Viskans elvdal med Borås som tyngdepunkt.