© Ole Sohl
Stora Alvaret.
Stora Alvaret, det kalkrige landskab, som udgør den sydlige fjerdedel af det flade og steppeagtige område på den svenske ø Öland. Kalken blev aflejret for 500 mio. år siden, da denne egn befandt sig nær ækvator, og den er rig på fossiler, bl.a. orthoceratitter og trilobitter. Det tynde jordlag gjorde området mindre egnet til opdyrkning, hvorfor det især blev brugt til græsning; enkelte ødegårde vidner dog om dyrkningsforsøg. Landskabstypen alvar findes også på Gotland, og den har en særpræget vegetation med bl.a. orkidéer og Ölandspotentil. Det flade landskab rummer også vådområder med et rigt fugleliv.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki