Utö, ø i Stockholms sydlige skærgård 15 km øst for Nynäshamn; 23 km2. På øen ligger der et museum, som vidner om nedlagte jernmalmgruber; disse blev som de første i Sverige åbnet allerede i 1100-t. Klippegrundens usædvanlige mineralsammensætning, bl.a. med lithium, har været medvirkende til, at Norra Utö er blevet udlagt til naturreservat.