Vansbro, industriby i Dalarna, Sverige 65 km vest for Borlänge; 2132 indb. (2000). Byen med broen over Vanån ligger ved dennes udløb i Västerdalälven. Tidligere dominerede træindustrien, men nu rummer den tillige levnedsmiddel- og metalindustri. Vansbrosimningen er en årlig motionssvømning over 3 km, afholdt siden 1950.