Lapmark, (sv. lappmark), ældre administrativt begreb i Sverige og Finland for områder med samisk nomadebefolkning, "lapper"; fx Torne lappmark i Nordsverige. Inddelingen dannede basis for skatteopkrævning og tog hensyn til rensdyrenes fourageringsterritorier. I Norge kaldtes samerne — misvisende — for finner, jf. det nordnorske Finnmark fylke. Om det samlede område bruges nu oftest udtrykket Sameland.