Øystein Erlendsson, d. 1188, norsk ærkebiskop. Øystein blev egenhændigt valgt af kong Inge 1. Haraldsson Krokryg til at efterfølge Norges første ærkebiskop, Jon Birgersson (d. 1157). Skønt det var et brud på den kirkelige praksis, at domkapitlet vælger ærkebispen, blev Øystein bispeviet af pave Alexander 3., tidens stærkeste forkæmper for kirkens magt. I hans ånd kæmpede Øystein for den universalkirkelige retning, han grundlagde klostre og var aktiv i opførelsen af Nidarosdomen. Han måtte gå i landflygtighed i England 1180-83 pga. støtte til Magnus 5. Erlingsson, som han havde kronet i 1163 eller 1164 i striden mellem Erling Skakke og den fremtidige konge Sverre Sigurdsson. En kanonisationsproces for Øystein blev indledt i 1229, men blev aldrig afsluttet med pavelig godkendelse.