Einar Kongsmåg, ('kongesvoger'), d. 1205, norsk stormand. Einar var gift med kong Sverre Sigurdssons datter Cecilia og en af birkebeinernes ledere. I kampen om tronen efter barnekongen Guttorm Sigurdsson blev han fanget og dræbt af baglerne, birkebeinernes modstandere.