Sigurd Markusfostre, ca. 1155-1163, norsk oprørskonge. Sigurd var uægte søn af Sigurd 2. Munn, opfostret hos Markus på Skog i Oplandene og taget til konge af oplændingene efter sin bror Håkon 2. Hærdebreds død 1162 på initiativ af Sigurd Hallvardsson. I 1163 blev han hyldet på Øreting. Med sin fosterfar som anfører gik hans hær til angreb på Magnus 5. Erlingsson; det mislykkedes, og Sigurd blev halshugget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.