Odelsret, den i Norge nedarvede eller hævdvundne ejendomsret til jord eller den i kraft af odel tilknyttede forkøbs- eller indløsningsret. I norske middelalderlove er odelsret grundigt behandlet, og de enkelte landskabslove har forskellige krav til den slægt, der påberåber sig odelsret. I Magnus Lagabøters Landslov, vedtaget 1274-76, blev det fastsat, at jordejendom var omfattet af odelsret, når tre forfædre efter hinanden havde ejet den, og den blev overtaget af den fjerde i rækken. Endvidere kunne odelsret omfatte jordejendom, der uafbrudt havde tilhørt en og samme slægtsgren i en længere årrække.

Bestemmelserne om odelsret levede videre i Christian 5.s Norske Lov af 1687, og i Eidsvollforfatningen af 1814, Norges grundlov, blev det slået fast, at odelsretten ikke måtte ophæves. Den er dog siden blevet revideret og moderniseret, senest i Odelsloven af 1974. Odelsretten gælder nu kun for fast ejendom, som kan bruges til landbrugsformål, og odelsret kan kun gøres gældende, hvis ejendommen er på mere end en hektar. Middelalderens stive bestemmelser er smidiggjort i årenes løb, og da odelsret hovedsagelig omfatter landbrugsjord, er en vis bopæls- og landbrugspligt forudsætningen for at kunne bevare odelsretten. I de norske skattelande (se Norgesveldet) mod vest var odelsretten også anerkendt og er det til dels endnu.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig