Veitsle, (af oldn. veizla 'ydelse, gæstebud', afledn. af veita 'yde'), norsk betegnelse svarende til det danske gæsteri, dvs. pligten til at yde kongen eller andre øvrighedspersoner logi og frit underhold på rejse. Ordet kan også betyde forlening af embede eller ejendom til gengæld for gæsteri og indtægterne heraf; en person med en sådan forlening kaldes veitslemann. Se også lendermand.