Norske Arbeidersamfunn er en sammenslutning af lokale arbeidersamfunn i Norge.
Arbejdersamfundene, hvoraf det første blev stiftet i 1850 af præsten Honoratus Halling (1819-86), var modstykker til Marcus Thranes klassekampsprægede arbejderforeninger. De blev iværksat og ledet af borgerlige kredse med filantropiske formål. Politik skulle holdes udenfor, mens forsoning og kristen fordragelighed var målsætningen. Arbejderne skulle have oplysning og dannelse og lære, at sparsommelighed, flid, lovlydighed og sædelig vandel var vejen til sociale fremskridt.
Arbejdersamfundene blev mødt med stærk politisk modstand, først fra Venstre i 1870'erne og 1880'erne, derefter fra socialisterne. Det medførte en politisering af bevægelsen, og i 1884 sluttede de lokale samfund sig sammen i De forenede norske Arbeidersamfunn. I 1890'erne blev de politisk splittet mellem Venstre og Det Norske Arbeiderparti. Den første gruppe stiftede i 1906 Arbeiderdemokraterne, fra 1921 Radikale Folkeparti, mens de socialistisk orienterede samfund efterhånden blev partiafdelinger inden for Arbeiderpartiet. Som modvægt hertil dannedes i løbet af 1890'erne nye borgerligt-filantropiske arbejderforeninger. Mange arbeidersamfunn fungerer fortsat inden for Det Norske Arbeiderparti, fortrinsvis som forum for debatter om politik og historie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.