Fremskrittspartiet

Fremskrittspartiet (Frp) er et norsk politisk parti, der blev stiftet i 1973 af Anders Lange.

Partiet, der før 1977 hed Anders Langes parti til sterk nedsettelse av skatter, avgifter og offentlige inngrep, er det mest højreorienterede af de større norske partier og inspireret af Fremskridtspartiet i Danmark. Ved stortingsvalget i 1973 fik partiet indvalgt fire medlemmer, deriblandt Anders Lange selv. Senere var opbakningen til partiet svingende. Dels havde Fremskrittspartiet som typisk protestparti ofte større tilslutning i meningsmålingerne end ved valgene, dels var partiet præget af interne splittelser.

Fra midten af 1990'erne fremstod Fremskrittspartiet mere samlet og med en klarere højrepopulistisk profil. Ved valget i 1997 fik det 15,7 % af stemmerne og blev Stortingets næststørste parti. Efter valget i 2005 med 22,1 % af stemmerne var Fremskrittspartiet det ledende oppositionsparti i Stortinget.

Siv Jensen blev partileder i 2006 efter Carl I. Hagen, der havde haft posten siden 1978. Hagen satte et markant præg på partiet, og hans position gjorde det vanskeligt for partiets øvrige politikere at markere sig.

Ved valget i 2009 gik Fremskrittspartiet yderligere frem, idet det opnåede 22,9 % af stemmerne, men ved valget i 2013 og 2017 gik det tilbage til 15,2 % af stemmerne. På trods heraf dannede partiet regering sammen med Høyre, senere også med Venstre og Kristelig Folkeparti (KrF); Siv Jensen blev udpeget til posten som finansminister.

Efter uenigheder med koalitionspartnerne, navnlig KrF, trak Fremskrittspartiet sig ud af regeringssamarbejdet i 2020. Partiet gik yderligere tilbage ved Stortingsvalget i 2021 med 11,6 % af stemmene. I 2021 gik Siv Jensen af som partiets formand. Ny partileder fra 2021 er Sylvi Listhaug.