Senterpartiet

Senterpartiet er et norsk politisk parti, der blev oprettet i 1920 under navnet Bondepartiet. Bondepartiet havde regeringsmagten i årene 1931-1933 med Peder Kolstad og Jens Hundseid på statsministerposten i hhv. 1931-1932 og 1932-1933.

Efter vedtagelsen af det nye navn i 1959 bevarede partiet sin base i landbrug og fiskeri suppleret med en mere generel skepsis over for centralisering. Senterpartiet har været førende i kampen mod norsk medlemskab af EF/EU og fik sit bedste valg i 1993 med 16 % af stemmerne. I årene 1965-1971 stod Senterpartiets Per Borten i spidsen for en borgerlig koalitionsregering, og herudover har partiet deltaget i borgerlige regeringer i 1963, 1972-1973, 1983-1986, 1989-1990 og 1997-2000.

Før valget i 2005 skiftede Senterpartiet side blandt de politiske fløje og indgik efter valget samme år i et regeringssamarbejde med Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstreparti med Jens Stoltenberg som statsminister. Senterpartiet opnåede en lille fremgang ved dette valg og fik 6,5 % af stemmerne mod 5,6 % af stemmerne i 2001. Ved valget i 2009 fik partiet 6,2 % af stemmerne, og ved valget i 2013 gik det tilbage til 5,5 %. Efter dette valg fratrådte regeringen Stoltenberg.

Senterpartiet fik som oppositionsparti fra 2013 til 2021 øget tilslutning, og partiet fik 10,3 procent af stemmene i 2017 og 14,4 % ved lokalvalget i 2019. En stor del af fremgangen skyldes den populære partileder Trygve Slagsvold Vedum og modstanden mod Solberg-regeringens regionsreform og det, partiet kalder centraliseringstendenser. Ved valget til Stortinget i 2021 fik partiet 13,5 % af stemmene og bidrog til flertallet for den rød-grønne side. Partiet dannede herefter regering sammen med Arbeiderpartiet.

De seneste ledere af Senterpartiet er Anne Enger (1991-1999), Odd Roger Enoksen (1999-2003), Åslaug Haga (2003-2008), Liv Signe Navarsete (2008-2014) og Trygve Slagsvold Vedum (siden 2014).