Norges forhistorie

Jægerstenalderen (mesolitikum) (10.000-3700 f.v.t.): Områder i Vest- og Nordnorge havde isfrie partier for 12.000 år siden. Vildrenen og resurserne i havet var livsgrundlaget for de første jægere. For 8500 år siden var hele landet isfrit, og jægerfolk fandtes i alle dele af landet, også i højfjeldet. De ældste helleristninger, som afbilder dyr, er ca. 9000 år gamle og findes i nord, noget senere i syd. I store dele af Nordnorge fortsatte en stenalderkultur baseret på fangst helt op i jernalderen.

Bondestenalderen (neolitikum) (3700-1800 f.v.t.): Det første jordbrug var en udløber af tragtbægerkulturen i Sydskandinavien, som særlig gjorde sig gældende omkring Oslofjorden. Husdyrhold var vigtigst, men der var også korndyrkning. Senere kom der påvirkninger fra dansk og svensk-norsk stridsøksekultur helt op til polarcirklen. Løsfundne genstande dominerer fundbilledet i bondestenalderen. Keramik ses sjældent i fundmaterialet, grave endnu sjældnere. Der kendes mange fangstbopladser.

Bronzealderen (1800-500 f.v.t.): Samfund med bronze som et vigtigt statussymbol og brugsmetal af sydskandinavisk karakter findes i de centrale jordbrugsområder i Syd- og Midtnorge. Her findes også de fleste helleristninger. I ældre bronzealder er det grave i røser eller store høje, som dominerer; disse var udstyret med våben eller smykker. Endvidere findes mange løsfund, specielt af simple skafthulsøkser, flintdolke og segle. Fra yngre bronzealder kendes depotfund, særlig med kvindesmykker. I Nordnorge er der fund af bronzegenstande fra russiske bronzealderkulturer.

Ældre jernalder (500 f.v.t.-600 e.v.t.): Der grundlagdes en række gårde i denne periode. I SV-Norge har man hele gårdsanlæg med hus, agre, gærder og gravfelter. Grave findes som regel samlede nær bebyggelsen, først og fremmest som høje, røser og grave under flad mark med både brændte og ikke-brændte begravelser. I førromersk jernalder er gravskikken enkel. I romertid og folkevandringstid er der indslag af romersk og kontinental import, men også rig lokal produktion af keramik. Fra 500-tallet e.v.t. findes store gravhøje og rige gravfund, som må tolkes som stærke magtkoncentrationer.

Yngre jernalder og vikingetid (600-1030): I denne periode sker der en kraftig bosættelsesekspansion ind i dalene, op i højfjeldet og længst mod nord. Udvinding af jern fra myremalm øgedes kraftigt. Også fangst, bl.a. af vildren, pelsdyr og hval, øgedes. Rester af huse og gårdsanlæg er få. Bosættelsen giver sig til kende gennem rigt udstyrede grave med våben, smykker og brugsting. Skibsgravene fra Oseberg og Gokstad repræsenterer det ypperste i tidens skibsbygningskunst og træhåndværk. En rig lokal produktion, men også importvarer prægede den materielle kultur. Kaupang i Vestfold er den eneste kendte handelsplads fra vikingetiden. Skattefund hovedsagelig med sølvgenstande er også almindelige. I slutningen af vikingetiden kan der spores påvirkninger fra det kristne Europa.

Dette er et meget debatteret emne i norsk arkæologi. Nogle mener, at denne etniske gruppe kan tolkes ind i en stenalderkontekst, andre, at den først kan defineres i løbet af bronzealder eller jernalder. I vikingetid er det dog klart, at en germansk og en samisk befolkning levede side om side i Nordskandinavien.

Læs videre om Norges historie 900-1660

• Norges historie
• Norges forhistorie (denne artikel)
• Norges historie 900-1660
• Norges historie 1660-1814
• Norges historie 1814-1905
• Norges historie 1905-1972
• Norges historie efter 1972
• Norge generelt