Landskrona

Ikke Verificeret / verificeret
Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen. Klik for at se seneste godkendte version.

Indholdsfortegnelse

Landskrona. Det næsten 100 ha store Citadelområde ligger midt i byen ud til Øresund; tv. ses den indre vold. Kolonihaverne th. er Sveriges ældste.

Landskrona, havneby ved Skånes Øresundskyst; 30.499 indb. (2011). Byens udvikling har været præget af dens militære betydning samt af omegnens frugtbare landbrugsområder (bl.a. sukkerfabrik og kunstgødningsfabrik) og søfarten, der var medvirkende til anlæggelsen af jernbanen allerede i 1865. Det store skibsværft, Öresundsvarvet, var af afgørende betydning, indtil det blev nedlagt i 1983. Byen har metalindustri, men er overvejende handels- og serviceby.

Byen nævnes første gang i et diplom dateret år 1405 med ordlyden "Gunteri Libriksons Beckhorns radmans i Landzcrone wettnesskrifft innehållande...", og er derfor grundlagt på et tidspunkt før dette år. Byen kendes 1413 som "Landzkrone, Landiszkrone". Stednavnet skal opfattes som "Lands Krone, Landets Krone".

I parken til Landskrona slott findes Konsthallen (1963), og en del af voldområdet optages af Sveriges ældste bevarede kolonihaveområde (1870) med museumshus (1903). Kasernen fra ca. 1760 er nu indrettet til museum med bl.a. en afdeling, der skildrer byens historie i et økologisk perspektiv. Som led i bygningen af Västkustbanan Malmø-Göteborg fik byen i 2001 nye stationer og indgår i Øresundsbanens køreplan.

<iframe width="300" height="300" src="http://maps.google.dk/?ie=UTF8&amp;t...p;output=embed" frameborder="0" marginwidth="0" marginheight="0" scrolling="no"/>
Vis stort kort

Landskrona fik i 1413 byprivilegier af Erik 7. af Pommern. Den ekspanderede i de næste 200 år og havde ca. 1000 indb. omkring 1600. I byen blev der bygget et kloster, og under Christian 3. opførtes en større fæstning, Landskrona slott. Efter en nedgangsperiode fra 1658 blomstrede Landskrona i 1700-t., hvorefter en ny stagnation indtrådte i begyndelsen af 1800-t. Fra ca. 1850 oplevede byen atter en opgangstid.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Landskrona. Det næsten 100 ha store Citadelområde ligger midt i byen ud til Øresund; tv. ses den indre vold. Kolonihaverne th. er Sveriges ældste.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Flemming Rickfors
04/02/2013
Redaktionen
21/10/2011
Oprindelige forfattere
BV
31/01/2009
MLin
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki