Ljungby er en by i det centrale Småland med 16.100 indbyggere (2020).

Byen har baggrund som gammel markedsplads og fik først bypræg i begyndelsen af 1800-tallet. Bycentrets nuværende gadenet er dannet efter en brand i 1953.

Efter 2. Verdenskrig har Ljungby været i stærk vækst og rummer nu en række betydelige industrivirksomheder, bl.a. afdelinger af Equinor og Electrolux. Ved elven Lagan findes et museum for kunstneren Sven Ljungberg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig