Tyskebryggen
Livlig handel med havets produkter på Tyskebryggen ved forrige århundredskifte.
Af /Riksantikvaren.
Licens: CC BY SA 4.0
Mariakirken
Mariakirken er Bergens ældste sognekirke, bygget 1140-1180. Den blev i 1408 overdraget til byens hanseatiske købmænd, som gjorde kirken til en af de rigest udstyrede i landet. Den sidste gudstjeneste på tysk blev holdt i 1868.
Mariakirken
Licens: CC BY SA 3.0

Bergen er en af de ældste byer i Norden. En havn og handelsplads med salg af produkter fra jagt og fiskeri er formodentlig opstået her i tidlig middelalder.

Arkæologiske, senere skriftlige kilder vidner om en stadig voksende international handel. Eksporten omfattede først mest tør- og klipfisk, men blev hurtigt udvidet med sild, tran, hval, hvalrostænder samt bæver- og lammeskind. Hvede, mel, honning, klæde, krydderier og luksusvarer blev importeret.

Ifølge en islandsk saga byggede kong Olav 3. Kyrre omkring 1070 en kirke og en kongsgård, der senere blev til Bergenhus, ligesom han udpegede byen til bispesæde. Bergen blev tidligt et kirkeligt og kongeligt centrum. Munkeliv Kloster, grundlagt i 1107, blev et af Norges rigeste. Først efter 1130 giver skriftlige kilder nærmere oplysninger om byens udvikling og om kontakter til England, Island, Skotland og Tyskland.

Fra Bergen blev det voksende europæiske marked forsynet med torsk, som blev bragt hertil af fiskerne fra Lofoten. Byen voksede støt i perioden 1150-1349. Den sorte død ramte i 1349 byen meget hårdt, hvorefter der indtrådte en lang svækkelsesperiode. Lübeckske købmænd kom i slutningen af 1100-tallet til Bergen og fik omfattende privilegier i 1278, hvorefter den tyske befolkning voksede, men også antallet af englændere steg. I 1343 oprettede hansestæderne deres kontor ved havnen.

Fra slutningen af 1100-tallet var Bergen et vigtigt kulturcentrum. Både gifte og ugifte kvinder havde ifølge byloven en friere stilling her end i andre dele af Norge. I løbet af 1500-tallet gav de mange indvandrere impulser til nye handelskontakter fra Arkhangelsk i nord til Sicilien i syd. Den udvidede skibsfart stimulerede den økonomiske aktivitet. Efter Napoleonskrigen i 1815 fik trælasthandel stor betydning, og byen voksede langsomt i løbet af 1800-tallet; helt frem til 1830 var den Norges største by.

Førende intellektuelle reagerede kort efter 1814 mod unionen med Sverige, og arbejderbevægelsen fik fodfæste allerede omkring 1870. Under 2. Verdenskrig blev Bergen alvorlig skadet, men efter krigen kunne middelalderbygningerne restaureres, og et nyt universitet blev grundlagt i 1948.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig