Avesta er en gammel industriby ved Dalälven i den sydøstligste del af Dalarna i Sverige. Byen har 16.300 indbyggere (2020).

Avestas historie

I 1636 anlagdes her et udsmeltningsværk for kobbermalm fra Falun og senere i tilslutning hertil et møntværk. Her fremstilledes næsten alle svenske mønter fra 1644 til 1832. En brand i 1803, der kun skånede få af byens træhuse, betød en voldsom tilbagegang for byen. Begunstiget af elvens vandkraft etableredes et jernværk i 1883, siden udflyttet til sydøst for byen; her produceres bl.a. rustfrit stål og skibsskruer.

I 1934 blev Sveriges første aluminiumsværk anlagt i Avesta, begunstiget af den billige energi, vandkraften; endvidere findes en kartonfabrik. I de senere år er industrien blevet reduceret, og befolkningstallet er faldet.

Læs mere i Den store danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig