Landskrona

Landskrona, havneby ved Skånes Øresundskyst; 32.229 indb. (2016). Byens udvikling har været præget af dens militære betydning samt af omegnens frugtbare landbrugsområder (bl.a. sukkerfabrik og kunstgødningsfabrik) og søfarten, der var medvirkende til anlæggelsen af jernbanen allerede i 1865. Det store skibsværft, Öresundsvarvet, var af afgørende betydning, indtil det blev nedlagt i 1983. Byen har metalindustri, men er overvejende handels- og serviceby.

I parken til Landskrona slott findes Konsthallen (1963), og en del af voldområdet optages af Sveriges ældste bevarede kolonihaveområde (1870) med museumshus (1903). Kasernen fra ca. 1760 er nu indrettet til museum med bl.a. en afdeling, der skildrer byens historie i et økologisk perspektiv. Som led i bygningen af Västkustbanan Malmø-Göteborg fik byen i 2001 nye stationer og indgår i Øresundsbanens køreplan.

Landskrona fik i 1413 byprivilegier af Erik 7. af Pommern; byen er dog antagelig lidt ældre, da den nævnes i et diplom fra 1405. Den ekspanderede i de næste 200 år og havde ca. 1000 indb. omkring 1600. I byen blev der bygget et kloster, og under Christian 3. opførtes en større fæstning, Landskrona slott. Efter en nedgangsperiode fra 1658 blomstrede Landskrona i 1700-t., hvorefter en ny stagnation indtrådte i begyndelsen af 1800-t. Fra ca. 1850 oplevede byen atter en opgangstid.