Den Polsk-svenske Krig 1655-60, indledt af Karl 10. Gustav, som ønskede at finde beskæftigelse for sin store hær. Han havde vældig fremgang de første to år, sejrede ved Warszawa i 1656 og erobrede både denne by og Kraków. Fra 1657 gik det imidlertid tilbage for svenskerne dels pga. voksende polsk modstand, dels pga. Danmarks indgriben, der førte til, at Karl Gustav forlod Polen med sin hovedarmé. Freden i Oliva 1660 stadfæstede status quo fra før krigen. Dog måtte Polen anerkende, at Sveriges besiddelse af Livland var permanent, og det polske hus Vasa måtte opgive sit krav på den svenske trone.