Freden i Fredrikshamn var en russisk-svensk fredsaftale, der blev indgået den 17. september 1809 i Fredrikshamn som afslutning på Den Russisk-svenske Krig 1808-1809, også kaldet Den Finske Krig.

Inden da havde Aleksander 1. allerede på Borgå Landdag modtaget de finske stænders ed som landets nye storfyrste. Freden i Fredrikshamn indebar, at Sverige formelt afstod de finske len, Kymmenegårds län, Nylands och Tavastehus, Åbo och Björneborgs, Savolax och Karelens, Vasa og Uleåborgs län foruden Ålandsøerne og svensk Västerbotten op til Torne älv (Tornionjoki).

Det blev samtidig startskuddet til mere autonomi med dannelse af Storfyrstendømmet Finland med Ålandshavet, Den Botniske Bugt og elvene Torne og Muonio som vestgrænse og Systerbäck som østgrænse.

Desuden forpligtede Sverige sig til at tiltræde kontinentalsystemet. Fredsaftalen, der var på fransk, undertegnedes af Anders Fredrik Skjöldebrand og Curt von Stedingk fra svensk side og Nikolaj Romanzoff og David Alopeus fra russisk side. Freden trådte i kraft den 13. oktober 1809.

Fredrikshamn var allerede i 1743 afstået til Rusland ved Freden i Åbo og var som aftalested derfor en russisk by.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig