Indelningsverket, tidligere svensk system til betaling af statstjenere, især militære. Indelningsverket omfattede i snæver forstand kun officerer og underofficerer. De fik tjenestebolig på en af kronens gårde samt skattekorn m.m. fra bestemte distrikter som betaling. Med til indelningsverket regnes som regel rusthållet, dvs. rytterholdet, det ständige knektehållet, det faste soldaterhold, og båtsmanhållet, matrosholdet. En skattebonde (selvejerbonde) blev fri for skat mod til gengæld at skaffe og underholde en rytter med hest og udrustning. Soldaterholdet og matrosholdet bestod i, at to til fem bondegårde, en rode, stillede en soldat eller matros, som de efter indgået kontrakt holdt med bolig og en vis betaling mod selv at være fri for tvangsudskrivning af soldater.

Indelningsverket gav en stor og stabil hær i fredstid, men det virkede stift i krig. Under Store Nordiske Krig var der problemer med at få erstattet tab på slagmarken hurtigt nok og med at betale nye officerer. For at øge hæren ud over soldaterholdets tal greb regeringen desuden til at kræve ekstra soldater for hver tredje til femte rode.

Inddelte officerer kendes allerede fra Gustav 2. Adolfs tid (det ældre indelningsverk). Systemet blev dog først dominerende under Karl 11. som led i reformerne efter krisen under Skånske Krig. Reduktionen skaffede de store mængder krongods, der var nødvendige for at gennemføre indelningsverket, og på Riksdagen 1682 blev soldaterholdet ordnet ved kontrakter mellem kronen og de enkelte landskabers bønder. De gamle danske og norske landskaber Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslen stod længe uden for systemet.

Indelningsverket blev ophævet i 1901, efter at et moderne værnepligtssystem var blevet indført sidst i 1800-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig