Johan August Sandels, 1764-1831, svensk officer, greve 1815. Sandels ry skyldtes de måneder i 1808, da han og hans isolerede brigade i det mellemste Finland udmærkede sig i Den Russisk-svenske Krig. Sejrene ved Pulkkila i maj 1808 og ved Virta Bro i oktober viste hans mod og taktiske dygtighed; de var et lyspunkt for svensk æresfølelse, men vendte ikke krigens gang. Sandels sluttede sin karriere som rigsstatholder i Norge i 1818 og feltmarskal i 1824.