Axel Danielsson

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Axel Danielsson, 1863-1899, svensk socialdemokratisk politiker og journalist. Danielsson voksede op i et arbejderhjem i Värmland. Efter studier ved universitetet i Uppsala, som han måtte opgive pga. dårlig økonomi, bosatte han sig i 1884 i Stockholm. Gennem bekendtskab med August Palm tilknyttedes han avisen Social-Demokraten efter dens grundlæggelse i 1885 og markerede sig som en aggressiv og velskrivende journalist. Da Hjalmar Branting i 1887 blev redaktør, flyttede Danielsson til Malmø og grundlagde her avisen Arbetet, der blev den dynamiske faktor i opbygningen af Socialdemokratiet i Sydsverige. I 1888 idømtes han 18 måneders fængsel for sine angreb på de civile og religiøse autoriteter.

Danielsson tilhørte først den radikale venstrefløj i Socialdemokratiet, men fjernede sig i begyndelsen af 1890'erne fra sine revolutionære standpunkter og erklærede sig for reformist og tilhænger af parlamentarisk demokrati. I 1894 udformede han et forslag om generalstrejke for at gennemtvinge almindelig valgret, og i 1897 redigerede han partiets program. Danielsson var sammen med Hjalmar Branting den betydeligste drivkraft i opbygningen af det svenske Socialdemokrati.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
NFC
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki