Faktaboks

Carl Philip

Carl Philip Edmund Bertil

Født
13. maj 1979
Titel
Prins af Sverige, Hertug af Värmland
Prins Carl Philip i 2022.
Af /The Royal Court of Sweden.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia med deres nyfødte søn, prins Alexander. Foto fra 20. april 2016.

.

Carl Philip er svensk prins og hertug af Värmland. Carl Philip er søn af Carl 16. Gustaf og dronning Silvia, bror til kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine.

Født som kronprins

Carl Philip blev født som kronprins, men Sverige gik ved årsskiftet 1979-1980 med tilbagevirkende kraft over til kognatisk arvefølge, således at hans storesøster, Victoria, blev ophøjet til kronprinsesse.

Han er kaptajn i marinen og har studeret grafisk design; prinsen er nummer fire i den svenske tronfølge (efter Victoria og hendes børn, prinsesse Estelle og prins Oscar).

Carl Philips og prinsesse Sofias børn

I 2014 forlovede Carl Philip sig med Sofia Hellqvist (f. 1984); vielsen fandt sted 13. juni 2015 i slotskirken på Stockholms Slott. Hans hustru tituleres herefter prinsesse Sofia, hertuginde af Värmland; hun nedkom 19. april 2016 med deres førstefødte, prins Alexander. I 2017 blev prins Gabriel født og i 2021 prins Julian.

Læs mere i Den Store Danske

      .

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig