Hjalmar Hammarskjöld var en svensk jurist, embedsmand og politiker, der var Sveriges statsminister i årene 1914-1917. Han var far til Dag Hammarskjöld.
Hjalmar Hammarskjöld blev i 1891 professor i privatret i Uppsala. Samtidig var han aktiv i både lovforberedende arbejde og internationalt samarbejde vedrørende folkeretlige problemer. Takket være sin store sagkundskab blev han justitsminister 1901-1902 og kirkeminister i forbindelse med unionsløsningen fra Norge i 1905. Fra 1905 til 1907 var han gesandt i København og derefter landshövding i Uppsala.
Efter Gustav 5.s såkaldte borggårdstale og ministeriet Staaffs afgang i 1914 blev Hammarskjöld leder af en partipolitisk uforpligtet, men konservativt orienteret regering, dannet med henblik på en løsning af Sveriges forsvarsproblemer.
Under 1. Verdenskrig varetog regeringen Sveriges neutralitet, men upopulære rationeringer og interne uoverensstemmelser om handelspolitikken førte til dens fald i 1917. Hammarskjöld var siden bl.a. medlem af Riksdagens førstekammer fra 1923 til 1938 og formand for Nobelstiftelsen fra 1929 til 1947.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.