• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Liberala samlingspartiet

Oprindelig forfatter UBra Seneste forfatter Redaktionen

Liberala samlingspartiet, svensk politisk parti, dannet i 1900. Liberala samlingspartiet nåede sin største popularitet ved riksdagsvalget i 1911, da det vandt mere end 100 pladser. Partiet spillede en stor rolle i forbindelse med indførelse af almen og lige valgret for mænd og kvinder 1918-19. Uenighed i 1922 om indførelsen af spiritusforbud medførte partiets opløsning. Folkpartiet, det nuværende Folkpartiet liberalerna, samlede i 1934 igen de liberale i Riksdagen.