Moderaterna

Partiet har siden grundlæggelsen stået som konservatismens repræsentant i Sverige. Det oprindelige udgangspunkt var modstand mod sociale og konstitutionelle reformer, men i 1930'erne ændredes holdningen i retning af socialkonservatisme.

Siden 1950'erne har partiet bl.a. været fortaler for styrkelse af den enkeltes ansvarsfølelse samt styrkelse af familien, lov og orden, øget individuel opsparing og ejendomsret. Modstanden har været rettet mod den voksende offentlige sektor, det stigende skattetryk og statens umyndiggørelse af borgerne. Partiet er opbygget som et masseparti med lokale, regionale og nationale organer.

Partiets vælgere findes hovedsagelig i byerne blandt selvstændige næringsdrivende og højere funktionærer, og vælgertilslutningen har siden 1945 svinget mellem 11,5% (1970) og 30,06% (2010).

Partiet deltog i borgerlige koalitionsregeringer 1976-1978, 1979-1981 og 1991-1994. I den sidste af disse perioder var partiets leder, Carl Bildt, den første konservative statsminister siden 1930.

I 2006 vandt partiet sammen med den borgerlige fløj valget til Riksdagen, og partiets formand siden 2003, Fredrik Reinfeldt, blev statsminister.

Ved valget i 2010 gik partiet væsentligt frem og opnåede 30,06 % af stemmerne. Selvom de andre partier i den borgerlige fløj gik tilbage, fortsatte den borgerlige koalitionsregering med Reinfeldt som statsminister.

Ved Riksdagsvalget i 2014 gik Moderaterna betydeligt tilbage, idet partiet kun opnåede 23,2 % af stemmerne, og Reinfeldt trådte tilbage som statsminister. Samtidig trak han sig som partileder og blev efterfulgt af Anna Kinberg Batra.

Kinberg Batra fik en hård start som partileder, idet det brede ønske om at holde Sverigedemokratena uden for politisk indflydelse i Riksdagen var vanskeligt at opfylde med den aktuelle mandatfordeling mellem partierne. Man enedes dog med Decemberoverenskomsten om et sæt spilleregler, der holdt Sverigedemokratena udenfor magten. Aftalen blev imidlertid fra flere sider blev kritiseret som noget, et ledende oppositionsparti ikke burde være gået med til.

Kritikken og interne konflikter bidrog til, at Anna Kinberg Batra trak sig som partileder allerede i oktober 2017. Hendes efterfølger blev Ulf Kristersson.

Ved riksdagsvalget i 2018 gik partiet yderligere tilbage, idet man havnede på 19,8 % af stemmerne, dvs. under den psykologisk vigtige 20 %-grænse. Tabet af 14 mandater blev dog udlignet af mandatgevinster for Centerpartiet og Kristdemokraterna, så den hårfine mandatbalance mellem den borgerlige blok og den socialdemokratisk ledede blok førte til et langstrakt spil om regeringsmagten, som imidlertid til sidst blev vundet af Socialdemokraterna, så Stefan Löfven kunne fortsætte som statsminister.

Før valget i september 2022 tydede meningsmålingerne igen på tilbagegang for Moderaterna, idet partiet stod til 16-17 %, hvilket af flere kommentatorer blev knyttet sammen med Ulf Kristerssons manglende evne til at fremstå som oppositionens dynamiske og samlende leder.

Håbet om igen at komme til at danne regering knyttede sig derfor primært til muligheden for at komme i konstruktivt samarbejde med Sverigedemokraterna og om dette partis parlamentariske støtte til en borgerlig regering af Moderaterna, Kristdemokraterna og evt. Liberalerna (hvis dette parti ville klare spærregrænsen på 4 %).

Moderaternas tilbagegang ved riksdagsvalget 11. september 2022 blev dog kun beskeden, idet resultatet blev 19,1 % af stemmerne og en tilbagegang fra 70 til 68 mandater. Nok så vigtigt for partiet og dets statsministerkandidat, Ulf Kristersson, var det dog, at de fire centrum-højre partier tilsammen fik 176 mandater over for centrum-venstres 173 mandater. Dermed var der håb om, at de kommende regeringsdrøftelser kunne sikre, at Ulf Kristersson kunne blive statsminister og Moderaterna det dominerende regsringsparti. Men det var altså på baggrund af, at det eneste af partierne bag Ulf Kristersson, der gik frem ved valget, var Sverigedemokraterne, mens de tre andre alle gik tilbage i forhold til 2018.

Ulf Kristerssons håb om statsministerposten skyldtes altså først og fremmest, at Sverigedemokraterne var det parti, der gik mest frem i 2022. Derved blev det også større end Moderaterna, præcis som meningsmålingerne før valget havde forudsagt.

Efter at Kristersson af talmannen havde fået i opdrag at forsøge at danne regering startede intense forhandlinger mellem de fire partier, som i valgkampen havde argumenteret for et behov for et regeringsskifte, Sverigedemokraterna, Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna. Efter nogle ugers forhandling enedes man med den såkaldte Tidö-aftale om at etablere et samarbejde om en ny borgerlig regering, hvor de tre af partierne har ministre i regringen, mens Sverigedemokraterna er parlamentarisk støtteparti, men deltager i det lovforberedende arbejde på samme måde som de tre andre partier.

I den nye regering – som formelt tiltrådte 18. oktober 2022 – har Moderaterna 13 ministre, heriblandt statsminsteren, udenrigsministeren, finansministeren, justitsministeren og forsvarsministeren.

Den seneste meningsmåling (fra SBC, publiceret i DN den 2. juni 2023) viser, at Moderaterna har fastholdt sin vælgertilslutning fra valget (19,1 %), men også at de to andre partier i regeringskoalitionen samt støttepartiet Sverigedemokraterna tilsammen er gået godt 5 % tilbage, hvilket ikke er overraskende. DN's og Ipsos måling af vælgertilslutningen i oktober viste, at Moderaterna lå på samme niveau som i juni, dvs. 19 %. Det skal ses i sammenhæng med, at Sverigedemokraternas støtte samtidigt måltes til 21 %.

• svensk politik efter 2002
• Ulf Kristersson
• valg i Sverige 2022

• Partiets hjemmeside