Olof Palme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Olof Palme. Foto fra 1983.

Olof Palme. Foto fra 1983.

Olof Palme, Sven Olof Joachim Palme, 30.1.1927-28.2.1986, svensk politiker, statsminister 1969-76 og 1982-86.

Olof Palme kom fra et borgerligt miljø, men tilsluttede sig under sit jurastudium den socialdemokratiske studenterklub. Han blev juridisk kandidat i 1951 og snart efter tilknyttet gruppen af sekretærer omkring Tage Erlander, til hvem han fik et både personligt og politisk meget nært forhold.

Olof Palme valgtes til Riksdagen i 1958, blev i 1963 konsultativ statsråd og var kommunikationsminister i 1965 og undervisningsminister 1967-69. I 1969 efterfulgte Palme Erlander som formand for Socialdemokratiet og tillige som statsminister, en post, han beholdt, indtil et socialdemokratisk valgnederlag i 1976 banede vej for en borgerlig samlingsregering. Palme vendte efter en stor valgsejr tilbage som statsminister i 1982 og bevarede den politiske ledelse, indtil han den 28.2.1986 blev skudt ned på åben gade i Stockholm af en ukendt gerningsmand.

Olof Palme th. i 1969 sammen med Tage Erlander, der samme år blev hans efterfølger som statsminister og partiformand. De var vidt forskellige personligheder, men udgjorde i en årrække et dynamisk par i spidsen for det svenske Socialdemokrati. Erlander havde rod i de folkelige bevægelser og levede i overensstemmelse hermed spartansk, grænsende til det puritanske, mens Palme med sin baggrund i borgerskabet mere repræsenterede en statsmandsstil af internationalt tilsnit.

Olof Palme blev partileder og statsminister på et tidspunkt, da den økonomiske vækst og udbygningen af den svenske velfærdsstat så ud til at kunne fortsætte uden problemer.

Men fra begyndelsen af 1970'erne skærpedes den politiske modstand mod Socialdemokratiet og Palme personligt, og den økonomiske krises gennemslag i Sverige i begyndelsen af 1980'erne vanskeliggjorde gennemførelsen af velfærdsreformer. Indenrigspolitisk blev det navnlig spørgsmålene om udvikling eller afvikling af kernekraften og om indførelse af lønmodtagerfonde, der voldte Palme problemer. I sagen om fondene modererede Palme i 1983 fagbevægelsens ganske vidtgående krav, uden at det formildede den borgerlige modstand.

Olof Palmes store interesse var imidlertid international politik. Allerede som undervisningsminister vendte han sig som den første vestlige politiker af betydning mod USA's engagement i Vietnam, og han formulerede sig meget skarpt mod USA's politik. I perioden som oppositionsleder 1976-82 fik han en række internationale politiske opgaver; han var bl.a. FN-mægler i konflikten mellem Iran og Irak og 1980 formand for en international kommission for nedrustnings- og sikkerhedsspørgsmål (Palmekommissionen).

Men hans udenrigspolitiske aktivisme skabte problemer i den interne svenske politik, hvor mange fandt den i modstrid med traditionel svensk neutralitetspolitik.

Olof Palme. Palmemordet.

Olof Palme. Palmemordet.

Olof Palme var en medrivende taler og agitator med et både præcist og farverigt sprog. Som polemiker var han skånselsløs, hvilket undertiden gjorde hans forhold til politiske modstandere særdeles anstrengt. Hans hurtige intellekt fik ham jævnlig til at binde sit parti til standpunkter, der ikke var gennemdiskuterede. På den internationale scene var Palme tidens mest kendte og velanskrevne nordiske politiker.

I det hjemlige miljø var han omstridt, intenst hadet af mange, beundret af flere. Hans bratte død var et alvorligt chok for både den svenske og den internationale offentlighed, og den manglende opklaring af drabet er blevet et nationalt traume.

Olof Palme skrev flere bøger, bl.a. Politik är att vilja (1968, da. Politik er at ville, 1968).

Tre klip fra 1986 om Olof Palmes liv og død.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Olof Palme th. i 1969 sammen med Tage Erlander, der samme år blev hans efterfølger som statsminister og partiformand. De var vidt forskellige personligheder, men udgjorde i en årrække et dynamisk par i spidsen for det svenske Socialdemokrati. Erlander havde rod i de folkelige bevægelser og levede i overensstemmelse hermed spartansk, grænsende til det puritanske, mens Palme med sin baggrund i borgerskabet mere repræsenterede en statsmandsstil af internationalt tilsnit.

Viser 3 af 3 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/09/2012
Oprindelig forfatter
NFC
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki