Erik Knutsson, d. 10.4.1216, konge af Sverige fra 1210. Erik Knutsson besejrede i to slag i 1208 og 1210 kong Sverker 2. Karlsson, der fik hjælp af biskopperne og danske tropper. I kraft af sit ægteskab med Valdemar 1. den Stores datter Richizza forbedrede han forholdet til Danmark og stiftede forlig med den svenske kirke. Hans kroning er den første kendte i Sverige.