Kontinentet er præget af kulde gennem hele året. Selv ved kysterne når sommertemperaturerne sjældent over 0 °C, og på højsletterne er der meget koldt; ved den russiske station Vostok i Østantarktis har man målt den laveste temperatur på Jorden: -89,2 °C. Store dele af Antarktis har langvarigt polarmørke, og i sommerhalvåret (okt.-mar.) står solen lavt på himlen. Sammen med de isdækkede overfladers store refleksion resulterer det i en negativ strålingsbalance. Den kraftige nedkøling skaber et vedvarende højtryk, og der er derfor kun ringe tilførsel af luftmasser fra de varmere egne. Heller ingen varme havstrømme findes til at mildne klimaet.
På Antarktis blæser det også meget. Nedsynkningen af luftmasser i højtryksområdet er årsag til de meget tørre vinde, der præger kontinentet; middelvindstyrken er omkring kuling. Kraftige storme med vindhastigheder over 100 m/s er almindelige.
De små nedbørsmængder på mellem 50 og 250 mm pr. år, der udelukkende falder som sne, modsvares af en tilsvarende lille fordampning. De barske naturforhold betyder, at området stort set er uden vegetation (se dog antarktiske florarige).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki