British Antarctic Territory er den del af Antarktis, der ligger mellem 20° og 80° v.lgd., og som Storbritannien gør krav på. Områdets areal udgør ca. 1,7 mio. km2. Til territoriet hører også øgrupperne South Orkney Islands og South Shetland Islands.

Store dele overlapper med de argentinske og chilenske krav i området, men med Antarktistraktaten fra 1961 forfølges ingen af kravene. Området er ubeboet bortset fra personellet på en række videnskabelige stationer.

Territoriet blev taget i britisk besiddelse efter opdagelsen i løbet af 1819-1821; i 1962 blev de nordlige øer, South Georgia, South Sandwich Islands og Falklandsøerne, udskilt fra British Antarctic Territory. Siden 1989 administreres det direkte fra London.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig