Bengalske Havbugt, den nordøstlige del af Det Indiske Ocean; mod syd afgrænset af en linje fra Sri Lankas sydspids til Sumatras nordspids.

Farvandet er et af verdens varmeste havområder; den høje overfladetemperatur og store fordampning begunstiger udviklingen af tropiske cykloner her, og hvert år rammes kysterne af voldsomme oversvømmelser, især mod nord i Bangladesh. Både fiskeri og offshore-olieproduktion er under udvikling langs kysterne. Se også Det indiske Ocean.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig