Sitiveni Rabuka, f. 1948, fijiansk politiker, premierminister 1992-99. Som oberstløjtnant i hæren og med en stærk tro på fijianernes gudgivne ret til landet ledede han i 1987 et militærkup, der suspenderede forfatningen, afsatte koalitionsregeringen af Fiji-indere og Fiji-melanesiere og gav de tidligere ledere det meste af deres magt tilbage. Som premierminister gennemførte han i 1997 en forfatningsrevision. Rabuka tabte parlamentsvalget i 1999 og måtte træde tilbage.