Koralhavet, Coral Sea, havområde NØ for Australien, en del af Stillehavet. Farvandet rummer utallige koralformationer, bl.a. Great Barrier Reef, verdens største koralrev. Vanddybden i Koralhavet varierer fra mindre end 1000 m over Coral Sea Plateau til 5000 m i Coral Sea Basin. Med sine høje vandtemperaturer giver Koralhavet ideelle vækstbetingelser for det marine liv. For at beskytte australske interesser i det vigtige havområde blev 1 mio. km2 i 1969 udlagt som Coral Sea Islands Territory. To artsrige og følsomme områder på i alt 17.000 km2 blev i 1989 fredet som nationalparker.
I 1942 udkæmpedes et stort søslag i Koralhavet; se Coral Sea.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki