Kolonia, hovedstad i den lille østat Pohnpei i det vestlige Stillehav og største by i Mikronesiens Forenede Stater; 5000 indb. (2000). Byens centrum har moderne præg, men flere steder findes minder fra øens spanske, tyske og japanske kolonifortid; det meste blev dog ødelagt af amerikanske bombardementer under Stillehavskrigen.