Kosrae, ø og selvstændig republik i den vestlige del af Stillehavet; indgår i Mikronesiens Forenede Stater; 109 km2, 7700 indb. (2000). Kosrae er den østligste og mindst udviklede del af MFS og kun lidet påvirket af den stigende turisme i regionen. Øen er en udslukt vulkan, og de indre, højtliggende dele er dækket af tropisk regnskov. Et flertal af indbyggerne driver selvforsyningslandbrug og kystfiskeri. Kirken spiller en afgørende rolle i samfundet; bl.a. efterleves budet om hviledagen strengt.