Melanesien, den sydvestlige af de tre regioner, som Stillehavets oceaniske øer traditionelt opdeles i: Polynesien, Mikronesien og Melanesien. Opdelingen er baseret på en blanding af naturgeografiske og antropologiske kendetegn.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Melanesien er dannet af græsk melas 'sort' og nesos 'ø', dvs. 'de sortes ørige'.
Kerneområdet i Melanesien er den 2000 km lange øbue, som NØ for Australien strækker sig fra Bismarckarkipelaget i NV over Salomonøerne og Vanuatu (tidl. Ny Hebriderne) til Ny Kaledonien og Loyalitetsøerne mod SØ. Hertil kommer Ny Guinea og Fijiøerne, der ligger hhv. vest og øst for kerneområdet.
Set i forhold til Mikronesien og Polynesien er de melanesiske øer ofte store, bjergrige og af vulkansk oprindelse. Geologisk set ligger øbuen på randen af Stillehavspladen, hvor denne synker ind under Den Indoaustralske Plade mod SV. Området er et af de mest vulkan- og jordskælvsaktive i verden.
Melanesien ligger i den tropiske zone; nedbøren er de fleste steder rigelig, men på de bjergrige øer kan der være betydelige lokale forskelle. Traditionelt er melanesierne mere orienteret mod jorden end mod havet, og svedjebrug er mange steder fortsat det bærende erhverv. Enkelte småøer i Melanesien er af "polynesisk" type, atoller med laguner og koralrev; det er påfaldende, at disse almindeligvis bebos af ikke-melanesiere. Denne overensstemmelse mellem naturgeografi og folkekultur har længe interesseret geografer og antropologer, og melanesierne har i mere end 100 år måttet vænne sig til, at videnskabsmænd i detaljer har fulgt deres hverdagsliv. Spøgefuldt sagde man, at en typisk melanesisk familie består af far, mor, børn og den residerende antropolog. Nu er turismen stigende, bl.a. på hovedøerne i Fiji og Vanuatu, mens mange småøer fortsat er ret uberørte og kun har skibsforbindelse få gange om året.
De fleste steder er yams basisafgrøde, og kokos den mest udbredte salgsafgrøde. Minedrift spiller en stigende rolle. Det gælder for områdets stormagt, Papua Ny Guinea, små ønationer som Vanuatu og den franske koloni Ny Kaledonien. Bl.a. brydes guld, kobber og nikkel; mange steder sker det i konflikt med den lokale befolkning, og der er fortsat strid om rettighederne til jord, ikke mindst i Papua Ny Guinea (se Bougainville).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.