Palau - Selvstændig republik i Stillehavet

Faktaboks

Etymologi: Landets vestlige navn Palau kommer fra det lokale Balau, der sandsynligvis stammer fra det lokale ord beluu, der betyder 'landsby'.
Også kendt som: Belau
Officielt navn: Belau, Beluu er a Belau
Dansk navn: Palau
Styreform: præsidentiel republik med stærke bånd til USA.
Hovedstad: Ngerulmud
Indbyggertal: 18.100 (FN-estimat (FAO), 2022)
Areal: 460 km²
Indbyggere pr. km²: 39 (2019)
Officielt/officielle sprog: palauansk (officielt på de fleste øer) 65,2 %, andet mikronesisk 1,9 %, engelsk (officielt) 19,1 %, filippinsk 9,9 %, kinesisk 1,2 %, andet 2,8 % (2015). Sonsorolesisk er det officielle sprog på øen Sonsoral; tobi er det officielle sprog på øen Tobi; angaur og japansk er officielle sprog på Angaur.
Religion: katolikker 45,3 %, protestanter 34,9 % (herunder evangelisk kristne 26,4 %, syvendedagsadventister 6,9 %, tilhængere af Assembly of God 9 %, baptister 7%), modekngei 5,7 %, muslimer 3 %, mormoner 1,5 %, øvrige 9,7 % (2015)
Nationaldag: forfatningsdagen den 9. juli (1981) og uafhængighedsdagen den 1. oktober (1994)
Statsoverhoved: præsident Surangel Whipps Jr. (siden den 21. januar 2021); vicepræsident Jerrlyn Uduch Sengebau Senior (siden den 21. januar 2021). Præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef.
Møntfod: US dollar
Symbol: den traditionelle bai (forsamlingshus)
Valutakode: USD
Nationalsang: Belau rekid (betyder 'Vores Palau')
Engelsk navn: Palau, Republic of Palau
Uafhængighed: den 1. oktober 1994
Befolkningssammensætning: palauanere (blandet mikronesisk, malayisk og melanesisk) 73 %, karolinere 2 %, asiater 21,7 %, kaukasiere 1,2 %, andet 2,1 % (2015)
BNP pr. indb.: 88.489 kr. (2017)
Middellevetid: mænd 68,1, kvinder 77,8 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,814 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 55 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.: 12,4 ton (2014)
Internetdomænenavn: .pw

Lovell Johns/Bra Böcker.

Palau er en øgruppe og selvstændig republik i det vestlige Stillehav. Den største ø er Babelthuap, mens den største by Koror ligger på en lille ø lige syd herfor. De berømte Rock Islands er fredede og har nærmest kultstatus blandt sportsdykkere.

Palau er præget af den lange og fortsatte tilknytning til USA med en betydelig satsning på turisme. Både økonomi og beskæftigelse er domineret af den offentlige sektor; siden selvstændigheden har denne og det politiske liv været præget af flere skandaler. Lokalt erhvervsliv er svagt udviklet; Palaus fiskerige farvande udnyttes af taiwanesiske fiskere, og på trods af gunstige dyrkningsmuligheder importeres en stor del af fødevareforsyningen.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1981. Den blå farve symboliserer afslutningen på den fremmede administration af landet. Den gule skive står for Månen, der som et symbol bringer lys over nationens enhed og fælles skæbne.

Kunst

Den traditionelle kunst omfatter især træskæreri, tatovering og smykkefremstilling, herunder perler af glas og lignende, kaldet "palaupenge". Mest dekoreret var mødehusene (bai), der kun opføres sjældent i dag. De udskårne og bemalede gavludsmykninger fremstilles stadig, bl.a. til turister, og illustrerer lokale hændelser og myter, ofte med forbindelse til havet.

Historie

De første bosættelser i Palau fandt sted ca. 2500 f.v.t. Det traditionelle samfund var opdelt i løst sammensluttede politiske enheder, der var matrilineært organiseret og havde en stærk social lagdeling. Arkæologiske udgravninger har vist, at man har drevet agerbrug på udstrakte terrasser, og antyder, at der har været handelsforbindelser med SØ-Asien så tidligt som 200 f.v.t. Palauøerne var under spansk kontrol fra midten af 1500-tallet, indtil Tyskland købte dem i 1899. Japan erobrede øerne i 1914, men tabte dem i 1944 til USA, der efter aftale med FN fra 1947 styrede Palau som en del af det mikronesiske formynderskabsområde. I 1965 oprettedes Den Mikronesiske Kongres, hvorved områdets befolkninger fik politisk medbestemmelse, men først i 1981 blev Palau en selvstændig republik. En aftale om et frit forbund med USA blev afvist ved en lang række folkeafstemninger i Palau, især fordi USA ikke ville respektere Palaus ønske om at være atomvåbenfri. I 1994 godkendtes forbundet endeligt efter den ottende folkeafstemning, og Palau indtrådte som medlemsstat i FN.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Stillehavsøerne

Lars Jensen

Lektor, ph.d., Roskilde Universitet