Samoa

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1949, men det var med kun fire stjerner i brug fra året før. Stjernerne danner Sydkorset som i New Zealands flag og står som symbol på kristendommen. Farverne kendes fra 1800-t., og den røde farve symboliserer mod, den hvide renhed, og den blå frihed.

Geografi

Samoaøerne (inkl. de østligere liggende Amerikansk Samoa) er af vulkansk oprindelse og bjergrige. Klimaet er tropisk og regnfuldt uden årstider; dog er der en orkansæson fra december til februar, som med mellemrum medfører store ødelæggelser. Nedbøren er overalt rigelig (2500-8000 mm om året), men den porøse undergrund gør ferskvandsforsyningen usikker. Den oprindelige vegetation, tropisk regnskov, findes fortsat på det indre af øerne, men meget er opdyrket. Jorden bliver hurtigt udpint, og i bjergene benyttes fortsat svedjebrugsteknik med langtidsbrak.

Langt de fleste samoanere bor ved kysten, og mange kombinerer landbruget med kystfiskeri og indsamling inden for koralrevene. Kakao og kopra dyrkes til eksport, men fiskeri og letindustri er af stigende betydning. Kommerciel tunfangst har fået et vældigt opsving siden 1995, og tun udgjorde i 1998 mere end halvdelen af eksporten. De fleste tun eksporteres til to kæmpefabrikker i Pago Pago, hovedbyen i Amerikansk Samoa. Tunfiskesuccesen er koncentreret til hovedstaden, Apia, hvor et par hundrede nye fiskeskippere tjener gode penge, og fiskerestauranter blomstrer.

Befolkningstilvæksten er høj, men mange samoanere er emigreret, og i bl.a. Auckland på New Zealand, på Hawaii og i Los Angeles er der betydelige samoanske mindretal. Hjemme spiller faa samoa, den traditionsbundne samoanske dagligdag, fortsat en stor rolle, og religionen, der helt er domineret af kristne kirkesamfund, står centralt. Både det politiske og det sociale liv refererer stadig til et hierarkisk system af matai- (høvdinge-)titler, og de mange traditionelle huse, fale, åbne til alle sider, bidrager til billedet af den uspolerede Stillehavsidyl.

Som i andre polynesiske samfund har fedme og sukkersyge udviklet sig til en epidemi på Samoa. Skønsmæssigt er 75% af den voksne mandlige befolkning overvægtige. Samoanernes kraftige kropsbygning har betydet, at de er værdsatte idrætsfolk i professionelle sportsgrene som sumobrydning, rugby og amerikansk fodbold.

Sprog

Samoansk, der sammen med engelsk er officielt sprog i Samoa, hører til den polynesiske gren af de oceaniske sprog. Karakteristisk for samoansk, som for mange af de øvrige polynesiske sprog, er et enkelt lydsystem parret med et i vidt omfang kontekstbaseret betydningsindhold. Ud over små dialektforskelle imellem distrikterne findes et særlig ceremonielt sprog, der anvendes over for Gud, højstatuspersoner og gæster. Ca. halvdelen af befolkningen taler også engelsk.

Forfatning

Samoas forfatning fra 1960 blander polynesiske og britiske traditioner. Den udøvende magt ligger hos statsoverhovedet; i 2000 er dette Tanumafili 2., som har posten på livstid. Efter ham vil statsoverhovedet blive valgt af den lovgivende forsamling (Fono) for en femårsperiode. Den lovgivende forsamling har 47 medlemmer, der repræsenterer Samoafolket. De vælges ved almindelige valg, men kandidaterne er med få undtagelser valgte familieoverhoveder, matai, af hvilke der findes ca. 20.000. Der vælges desuden to medlemmer af den ikke-samoanske befolkning. En statsminister leder regeringen, der skal have parlamentets tillid.

Historie

Samoa blev befolket ca. 1000 f.Kr. i forbindelse med de polynesiske folks udbredelse. I forhistorisk tid var der regelmæssige kontakter til Fiji, Tonga og andre af de omliggende øer, og i en længere periode, formentlig mellem 950 og 1250 e.Kr., var Samoa underlagt tongansk kontrol. Samfundet var hierarkisk organiseret uden dog at udgøre en politisk enhed. De enkelte landsbyer var selvstændige, og hver storfamilie kontrollerede en eller flere af de rangordnede høvdingetitler (matai). Fra 1722 var der uregelmæssig kontakt med europæere, indtil missionæren John Williams i 1830 lagde grunden til indførelsen af kristendommen. Fra 1857 var Samoa centrum for det tyske Godeffroy-selskabs handels- og plantageaktiviteter i det centrale og vestlige Stillehav, og et betydeligt antal folk fra andre lande blev hentet til Samoa som arbejdskraft. Med adgangen til skydevåben og vestlig teknologi intensiveredes de øverste høvdinges kamp om overherredømmet, og i slutningen af 1800-t. blev Samoa et internationalt konfliktemne; Tyskland og USA delte i 1899 øerne imellem sig, mens Storbritannien forlod Samoa til gengæld for Tonga og Salomonøerne. Det tyske Vest-Samoa overgik efter 1. Verdenskrig til New Zealand som mandatområde under Folkenes Forbund, fra 1946 under FN. Samoanernes utilfredshed med det newzealandske styre var kraftig, og i 1962 opnåede de uafhængighed. Mataisystemet og den traditionelle kultur har fortsat en stærk position i Samoa.