Fiji - historie, Øgruppen blev opdaget og koloniseret i det andet årtusinde f.Kr. af austronesisk-talende folk fra det vestlige Stillehav. Senere indvandringer fra andre øer gjorde Fiji til et mødested for melanesiske og polynesiske kulturpåvirkninger. De hierarkisk organiserede landsbysamfund var traditionelt bundet sammen af udvekslinger og handel. Men krig var også en integreret del af livet.

Hollænderen Abel Tasman (1643) og James Cook (1774) var de første europæiske søfarere, der besøgte Fiji. Fra begyndelsen af 1800-t. kom forskellige grupper af europæere til øerne: omstrejfere (beachcombers), handelsmænd, kristne missionærer og kolonister på jagt efter jord. Adgangen til skydevåben gjorde det muligt for nogle få høvdinge at monopolisere magten.

I 1874 førte de interne kampe og rivaliseringen mellem de imperialistiske stater til britisk magtovertagelse, og Fiji var en koloni indtil 1970. Den første britiske guvernør, sir Arthur Gordon, og hans efterfølgere forsøgte at beskytte fijianerne. De fik lov til at bevare kontrollen med det meste af jorden og tog kun i begrænset omfang del i den kapitalistiske udvikling.

For at sikre arbejdskraft til de hvide kolonisters sukkerplantager indførtes mellem 1879 og 1916 flere end 60.000 indere. Mange af dem var indstillet på modernisering og kom med tiden til at dominere koloniens forretningsliv. Men de kunne ikke eje jord som Fiji-melanesierne, og dermed skabtes et væsentligt bidrag til Fijis etniske konflikt.

Ved uafhængigheden i 1970 fik den nye stat en demokratisk forfatning, der skulle sikre den politiske balance med melanesiere i den ledende rolle. Ved valget i 1987 kom imidlertid en koalition af Fiji-indere til magten, og en stærkt oppisket frygt blandt høvdingene og inden for det melanesisk dominerede militær førte til et militærkup. Regeringen blev afsat, og forfatningen suspenderet. Mange Fiji-indere forlod landet, og et civilt styre, der sikrer absolut melanesisk kontrol, blev indført.

Den politiske rivalisering mellem Fijis to store etniske grupper, de melanesiske fijianere og Fiji-inderne, fortsatte gennem 1990'erne og kulminerede i foråret 2000, da den melanesiske forretningsmand George Speight (f. 1957) med en gruppe soldater tog den etnisk blandede regering som gidsler.

Han forsøgte at gennemføre en forfatningsændring, hvorefter kun melanesiske fijianere skulle kunne besidde politiske poster. Kupforsøget blev fulgt af udbredt uro med plyndringer af Fiji-indiske forretninger og overfald. Desuden blev Fiji i en periode suspenderet fra Commonwealth. Kupforsøget mislykkedes og lederne blev idømt fængselstraffe. Fiji var imidlertid fortsat politisk ustabilt. Regeringens forslag om amnesti til kuplederne fra 2000 medvirkede til at udløse et militærkup i december 2006, hvorefter kupmageren Frank Bainimarama kom til magten.

I 2009 blev Fiji igen suspenderet som medlem af Commonwealth, da Bainimarama trods løfter herom ikke havde genindført demokrati.

Læs mere om Fiji.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig