Pitcairn er en 4,5 km2 stor ø i det sydlige Stillehav 2.000 km sydøst for Tahiti. Øen er britisk område. De 50 indbyggere (2020) udgør et af verdens mest isolerede samfund.
Øen er af vulkansk oprindelse og har stejle kyster. Klimaet er tropisk og blæsende; vegetationen er præget af kokospalmer og nåletræer. Indbyggerne bor alle i Adamstown på nordkysten og ernærer sig hovedsagelig ved selvforsyningslandbrug. Eksportindtægter kommer især fra øens frimærke- og møntudgivelser. Normalt besøges Pitcairn af færre end ti skibe om året.
Pitcairn er en del af øgruppen Pitcairn-øerne, som også omfatter småøerne Ducie og Oeno foruden Henderson Island. Sidstnævnte er pga. sin enestående natur udpeget som UNESCO Verdensarv.
Der var spor af en tidligere polynesisk beboelse, da ni af mytteristerne på Bounty sammen med 19 polynesiere i 1790 bosatte sig på Pitcairn. Mytteristkolonien blev i 1808 fundet af et amerikansk skib. I 1856 blev øens 194 indbyggere flyttet til Norfolk Island, men seks familier vendte hjem efter få år og blev dermed forfædre til en stor del af de nulevende indbyggere i dette sidste britiske territorium i Stillehavsområdet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.