Oceanien (Forhistorie og historie - Selvstændighed), Den verdensomspændende afkolonisering nåede relativt sent til Oceanien. Samoa opnåede i 1962 uafhængighed fra New Zealand, og i de følgende to årtier fulgte mange andre stater efter. De amerikanskdominerede områder i Mikronesien på nær Guam blev uafhængige i 1980'erne efter vanskelige forhandlinger, mens Amerikansk Samoa har bevaret en nær tilknytning til USA. Hawaii blev i 1959 optaget som stat i USA. Frankrig opretholder som den eneste af fortidens kolonimagter kontrollen med sine besiddelser Ny Kaledonien, Fransk Polynesien samt Wallis og Futuna.

De moderne oceaniske samfund præges af kolonitidens folkeflytninger og grænsedragninger. I Papua Ny Guinea har en selvstændighedsbevægelse på Bougainville, der tilhører Papua Ny Guinea, men føler sig nærmere knyttet til Salomonøerne, ført en væbnet kamp mod staten. I Fiji står lige store grupper af melanesiere og Fiji-indere (indført som arbejdskraft af den britiske kolonimagt) over for hinanden i et etnisk modsætningsforhold, der i 1987 udløste et melanesisk militærkup. I Ny Kaledonien har kanakker gjort flere forgæves forsøg på at opnå uafhængighed gennem væbnet opstand mod det franskdominerede flertal. I New Zealand, Australien og Hawaii har modsætningerne mellem de indfødte minoriteter og de hvide flertal siden 1970'erne medført talrige alvorlige konflikter.

De oceaniske samfund er præget af et stigende skel mellem den uddannede elite tilknyttet staten og den brede befolkning, som er bundet til subsistensøkonomi. Udadtil fortsætter landenes økonomiske afhængighed af de fremmede magter, som har særlige interesser i området.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig