Azovske Hav er et bihav til Sortehavet mellem Ukraine og Rusland.

Faktaboks

Også kendt som

Azovskoje More og som Asovske Hav

Gennem det blot 4,5 km brede Kertjstræde mellem Krim og Tamanhalvøen er der forbindelse til Sortehavet. Havet dækker 38.000 km2 og er meget lavvandet med en gennemsnitlig dybde på kun 8 m. En række floder, bl.a. Don og Kuban, udmunder her, og saltholdigheden er lav, blot 10‰. Den store tilførsel af materiale gør havet stadig mere lavvandet, og en del havne er blevet opgivet.

Plante- og dyrelivet er rigt, og der drives en del fiskeri, bl.a. efter stør, aborre, sardin og ansjos. Det Azovske Hav besejles livligt af såvel passager- som fragtskibe, i vintermånederne med isbryderassistance.

Den ukrainsk-russiske grænse i Kertjstrædet forløber sådan, at det meste af sejlrenden ligger i ukrainsk farvand. Den lille ø Tuzla midt i strædet har nemlig tilhørt Ukraine siden overdragelsen af Krim til landet fra den russiske sovjetrepublik i 1954, men den var endnu i 1920’erne landfast med Tamanhalvøen.

Da man i 2003 fra den russiske side begyndte at anlægge en dæmning ud til Tuzla, førte det til en alvorlig krise mellem de to lande. Krisen blev foreløbig bilagt ved indgåelse af en aftale i oktober 2003 om fælles brug af Kertjstrædet og Det Azovske Hav. I forbindelse med krisen mellem Ukraine og Rusland i 2014, og Ruslands invasion af Krim, er Rusland begyndt at anlægge en bro over Kertjstrædet for at lette den russiske adgang til Krim på længere sigt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig