Kabardino-Balkarien.

.

Kabardino-Balkarien, republik i Den Russiske Føderation, en af landets 83 regioner; 12.500 km2, 859.900 indb. (2010). Hovedstad: Naltjik. Republikken ligger på nordsiden af Store Kaukasus med grænse til Georgien. Befolkningen er etnisk sammensat. 58% er kabardere, der taler et kaukasisk sprog, og 13% er balkarer, et tyrkisk folk, der især bor i republikkens sydlige del. Begge folk er sunnimuslimer. Russere udgør 22,5%.

Den sydlige halvdel af Kabardino-Balkarien rummer høje bjerge med bl.a. Europas højeste tinde, Elbrus (5642 m), på grænsen mod vest til Karatjajevo-Tjerkessien. Den nordlige halvdel er flodsletter, som afvandes af Terek og dens bifloder. Økonomien er svag, og republikken er afhængig af overførsler fra Moskva. Landbruget har korn- og kvægavl, og der produceres en del vin. Industrien domineres af letindustri, råvareforarbejdning og fødevareindustri.

Historie

Kabardernes historiske område, Kabarda, kom delvis under russisk herredømme under Ivan den Grusomme i 1500-t., da kabardinske fyrster sluttede alliancer med Rusland mod Krim-khanatet. I 1774 blev området inkorporeret i Rusland. Efter Den Russiske Revolution fik kabarderne og balkarerne hver deres autonome område, som i 1922 blev sluttet sammen til ét. I 1944 blev balkarerne deporteret til Centralasien, anklaget for samarbejde med tyskerne. Indtil 1957, da balkarerne fik lov til at vende tilbage, var kabarderne ene om den autonome republik. Siden hjemkomsten har balkarerne følt sig presset af de talmæssigt og politisk stærkere kabardere og har krævet en separat balkarisk republik oprettet. Dette afvises både af kabarderne og af det store russiske mindretal i Kabardino-Balkarien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig