Qız qalası
Qız qalası, Jomfrutårnet, i Baku er fra 1100-tallet.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Baku
Skyskraberne Flame Towers er bygningskomplekser med bl.a. lejligheder, hotel og kontorer. Skyskraberne forestiller de tre flammer, der findes i Bakus våbenskjold. Flame Towers blev bygget mellem 2007 og 2013. Foto: 2013.
Baku
Af /Ritzau Scanpix.

Baku er hovedstaden i Aserbajdsjan med 2,4 millioner indbyggere i 2022.

Faktaboks

Også kendt som

aserbajdsjansk Bakı

Baku ligger på sydsiden af Apsjeronhalvøen på vestbredden af Det Kaspiske Hav og er en vigtig havneby. Den centrale del af den gamle bydel er formet som et amfiteater ned mod havbugten. Indbyggerne er fortrinsvis aserbajdsjanere og russere, men der bor også armeniere og jøder.

Olieindustrien

Baku er centrum for administration, handel og kommunikation, men byen er især kendt for sin tilknytning til olieindustrien. Olieudvindingen begyndte allerede i 1871, og omkring år 1900 stod Bakufeltet for 50 % af verdens olieproduktion. Udbyttet fra de gamle oliefelter ved Baku var faldende i Sovjetunionens sidste år, men byen fik igen i 1990'erne stigende betydning pga. udbygningen af offshorefelterne i Det Kaspiske Hav. Olieledningen Baku-Supsa, åbnet 1999, øgede yderligere byens rolle som strategisk olieby. I maj 2006 åbnedes den strategisk vigtige olieledning fra Baku over Tbilisi i Georgien til den tyrkiske by Ceyhan ved Middelhavet (BTC-ledningen).

Olieindustrien er Bakus kendetegn og varemærke, som også kan anskues i byens våbenskjold med tre flammer. Aserbajdsjans motto henviser også til Bakus olieresurser, der på aserbajdsjansk er Odlar yurdu, som betyder ildlandet eller ildflammernes land. Der findes endda en bydel i Baku, der hedder Neftçi, som kan oversættes til oliemand eller olieproducent. Desuden er Neftçi PFK en af byens fodboldklubber, der har samme navn som bydelen. Klubben har en olieboreplatform som logo.

Byen har en omfattende petrokemisk industri, men der er også metal- og maskinindustri. Bakus metrosystem består af to linjer, i alt 30 kilometer. Planer om store udvidelser blev skåret ned efter Sovjetunionens opløsning.

Byen

Baku er en by, hvor man fra flere vinkler kan se den gamle indre by, sovjetiske bygninger og lejligheder samt moderne skyskrabere på samme tid. Byen gengiver et resumé af landets historie og økonomiske fremgang. Samtidig er Baku Aserbajdsjans kulturelle centrum. Her findes en lang række højere læreanstalter, fx et universitet grundlagt 1919. Der er også teatre, opera og ballet.

Byens gamle centrale del med sine smalle gyder er velbevaret. Her findes bl.a. moskéen Sınıqqala fra 1078, tårnet Qız qalası (Jomfrutårnet) fra 1100-tallet og Shirvanshahernes palads, bygget mellem 1000- og 1400-tallet. Dette område er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Her afspejles områdets historiske tilknytning til Persien og Tyrkiet, en tilknytning, som efter Sovjetunionens opløsning og konflikten med Armenien atter forstærkes.

Heydar Aliyev International Lufthavn ligger ca. 20 kilometer øst for byen. Lufthavnen er opkaldt efter den tidligere præsident Heydar Aliyev.

Baku som international kultur- og værtsby

Aserbajdsjan har åbnet sig mere for omverdenen siden midt i 2000'erne. Landet har deltaget i adskillige internationale arrangementer, ofte med Baku som værtsby. Aserbajdsjan deltog for første gang i Eurovision i 2008, som landet efter tre år vandt i 2011. Dermed blev Baku vært for Eurovision 2012, som blev afholdt i bygningskomplekset Heydar Aliyev Center.

Baku er en historisk og arkitektonisk smeltedigel, som Aserbajdsjan i høj grad anvender i forbindelse med promovering og markedsføring af landets arrangementer og interesser. Et eksempel er Bakus racerbane til Formula 1, som er lagt inde midt i byen på en velovervejet rute.

Desuden var Baku en af værtsbyerne til EM 2020, hvor Danmark vandt kvartfinale mod Tjekkiet.

Aserbajdsjan forsøger generelt at få flere internationale arrangementer og begivenheder til Baku for tiltrække større international opmærksomhed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig